Overfladebehandling

Vi tilbyder gerne at levere dine emner, eller din stålkonstruktion, med den overflade du ønsker. Vi samarbejder med de dygtigste leverandører af overfladebehandling og kan overfladebehandle alle materialer - også store emner og konstruktioner. Vi sparer gerne med dig, for at du får netop den løsning der passer bedst til dit produkt.

Vi råder også selv over en del processer til overfladebehandling som elektrobejdsning, glasblæsning af rustfrit stål, afgratning og slibning/polering.

Typer af overfladebehandling

Der findes forskellige typer overfladebehandling - du kan læse mere om dem her.

Glasblæsning

Glasblæsning efterlader din rustfri konstruktion silkemat og ensartet i overfladen. Glasblæsning udføres med små glasperler i stedet for de grove sandkorn, det giver de rustfri emner netop den velkendte fine overflade, som mange ønsker, og er vant til at se på. 

Afgratning og Slibning

Hos Staermose Industry tilbyder vi afgratning og slibning af dine emner efter laserskæring. Vi afgrater rustfrit stål samt aluminium ved hjælp af vores afgratemaskine, og til mindre emner bruger vi vores vibrationsafgrater.

Vi råder over forskelligt slibe-og afgrate materiel til vores afgratemaskine, og kan derfor tilbyde emner med en høj overfladefinish, der eksempelvis kræves i medicinalindustrien, fødevareindustrien eller andre industrier, hvor der stilles høje krav til afgratningen og overfladen på emnerne.