Kundeinformation
- Sådan gør vi, medmindre vi aftaler andet
Læs det hele og accepter betingelserne i slutningen af teksten.
Send din ordre eller forespørgsel til laser@staermoseindustry.com . Vi sidder et kompetent team af medarbejdere, der alle har adgang til denne mail. Det sikrer, at din henvendelse havner ved den person, som har bedst tid og størst indsigt i det du ønsker. Når du skriver til denne mail, så sikrer det også, at du får den hurtigst mulige tilbagemelding - også selv om den person du plejer at tale med har ferie, er på kursus eller andet.
Vi producerer INDUSTRIKVALITET. Det vil sige, at vi producerer dine varer ud fra de standarder vi har opbygget i vores produktion, medmindre vi har aftalt andet. Gør os venligst tydeligt opmærksom på produkter, hvor der kan være særlige krav. Jo flere krav du angiver, og jo mindre tolerancer, jo dyrere bliver en given vare.
- Ønsker du, at vi behandler emnerne specielt skånsomt, så vi undgår ridser på oversiden, så gør opmærksom på dette ifm. din ordre / forespørgsel.
- Vores automatiske pladehåndtering efterlader mærker fra sugekopper på oversiden af emnerne.
- Bagsiden af emnerne kan have ridser fra de lamelborde pladerne ligger på under skæring / den efterfølgende håndtering.
- Rustfri emner leveres som standard grat-fri. Når der er grater på bagsiden efter skæring, bliver emnet kørt gennem vores maskine til afgratning. Det betyder, at overfladen ændrer struktur, men at kanterne bliver pænere.
- I forbindelse med svejsning af dine emner anvendes Staermose standard for tolerancer, medmindre der er fremsendt målsatte tegningsmål for tolerancer.
- Staermose standard følger ISO 13920 (klasse B er valgt som standard).
Medmindre du har aftalt andet, producerer vi varen billigst efter regning. Når materialepriserne stiger, så stiger vores priser også, og når materialepriserne falder, så falder vores priser også. passer os bedst.
- Til at dække vores faste omkostninger til det at oprette, og behandle en ordre, har vi en minimumsfakturering. Spørg din kontaktperson hvad den er pt.
Normalt gælder det, at når der er mange styk så falder prisen, når der er få styk, så er prisen højere.
Vores leveringstider er generelt korte, men angiver du ikke en leveringstid, så producerer vi din vare når det passer os bedst. Vi skærer i de gængse materialer ugentligt, og derfor venter du sjældent længe på dine varer.
- Laserskæring afregnes som: materiale + længden der skal skæres i det aktuelle materiale + hvor mange gennemskud der er i emnet.
- Dertil kan komme udarbejdelse af korrekt produktionsgrundlag, såfremt dette ikke fremsendes. Korrekt produktionsgrundlag er fx udfoldede AutoCAD-filer eller STEP-fil, og eventuelt bukketegninger med mål, samt svejsetegninger med angivelse af svejsesymboler. Er du i tvivl om hvad dette indebærer, så tag endelig kontakt til os.
- Når vi bukker eller udføre andet arbejde for dig, så stempler vi ind på netop din ordre og dermed sikrer vi dig, at du ikke betaler for mere tid, end der tilgår produktionen af dine emner.
- Vi udfører udgangskontrol på alle ordrer, men ikke nødvendigvis på alle emner. Udgangskontrollen er erfaringsbaseret, men det kan være en fordel, hvis du gør opmærksom på, hvad der er vigtigt for dig som kunde. Er du maskinbygger, så ved vi at tolerancer kan have stor betydning, og leverer du inventar, så ved vi at overflader kan have stor betydning. Jo større krav du stiller, jo flere omkostninger har vi ved at producere din vare. Det kan derfor være en fordel, at du ikke stiller større krav end det der er nødvendigt.
Vi arbejder hver dag på at blive dygtigere til vores arbejde, og er du utilfreds med de varer du har modtaget, så hører vi meget gerne fra dig. Hvis vi har lavet en fejl, så retter vi fejlen og producerer eventuelt nyt. Læs også vores generelle handelsbetingelser.